Hvad er eye contour creme og hvorfor bør du bruge det?

Hvad er eye contour creme og hvorfor bør du bruge det?

24. august 2022 0 Af Redaktionen

Der kommer hele tiden nye produkter på skønhedsmarkedet og det kan derfor også til tider være svært at følge med i, hvad de alle gør og hvorfor man bør bruge dem. Et af de nyere produkter er eye contour creme. I denne artikel vil vi derfor introducere dig for dette produkt og hvorfor du måske bør overveje at gøre brug af det.

Hvad er eye contour creme?

Først og fremmest vil vi forklare dig hvad konceptet “eye contour” henviser til. Eye contour er den sensitive og delikate hud, som er omkring dine øjne. Det er her, man ser nogle af de første små rynker – og det er samtidig her, vores hud svulmer en smule op og bliver blålig eller mørk, når vi bliver trætte. Dette fænomen kender vi også som “poser under øjnene”.

Når man dertil sætter ordet “creme” efter “eye contour”, henviser man altså til en creme, som kan bruges specifikt på dette område omkring øjnene. Cremen er udviklet specifikt til dette område omkring øjnene, idet denne hud er meget anderledes end andre steder på kroppen.

Formålet med en eye contour cream er at fugtiggøre området omkring øjnene, for at holde huden sund og spænding. Ofte ser man, at disse eye contour cremer er udviklet med anti-aging fomulaer, idet området omkring øjnene er – som nævnt før – et af de steder i ansigtet, hvor mange får deres første rynker.

Yderligere kan man også vælge specifikke eye contour creme, som indeholder ingredienser, som hjælper ens øjenomgivelser til at være mindre posede og mørke. Mange bruger eye-contour cremen specielt til at undgå disse såkaldte “poser under øjnene”.

Bør du bruge eye contour creme?

Det er svært at svare på, om du bør kaste dig i sving med dette produkt. Nogle er meget trætte af deres poser under øjnene samt deres mørke rander – og andre er mindre generet af det. Dog vil vi argumentere for, at det er værd at give produktet et forsøg, hvis man er interesseret i at få mindre mørke øjenomgivelser.

Yderligere kan du også sagtens bruge eye contour creme, hvis du blot ønsker at få en smule mere fasthed omkring dine øjne. Du behøver ikke at have mørke rander under øjnene, for at drage store fordele af eye contour creme.

Det er vigtigt at nævne, at creme har forskellige effekter på forskellige mennesker – og blot fordi de har virket 100% for din veninde, kan de sagtens virke 50% for dig. Dog er det helt bestemt værd at give et forsøg i stedet for at være ked af sit udseende eller gå til plastikkirurgi med det samme.