3 gode grunde til at tage et lån

3 gode grunde til at tage et lån

27. november 2018 0 Af Maria Charlotte Olsen

Du er med garanti blevet tudet ørerne fulde af, at det er noget skidt at låne penge hist og pist. Det kan det også være, men der er enkelte tilfælde, hvor det er en rigtig god løsning at tage et lån. Læs med her, hvor vi giver dig vores bedste tips til, hvornår du skal låne, og hvordan du får mest muligt ud af det.

Du har næsten penge nok

Hvis du har spinket og sparet hele vinteren for at have råd til at begynde på en ny sportsgren lige i tid til sommersæsonens begyndelse, er det rigtigt ærgerligt at gå glip af. I stedet for at vente et helt år med at melde dig ind, kan du låne penge, så du kan starte med det samme. På den måde kommer du ikke bagud i forhold til dine holdkammerater, og du kan indfri lånet i løbet af sommeren. Det samme gælder, hvis du har brug for en ny vinterjakke, inden temperaturen for alvor falder, eller hvis du ikke kan passe sidste års badedragt og snart skal på sommerferie.

Lånet sørger for, at du ikke mangler noget på din ferie, og hvis du tilrettelægger det ordentligt, kan du hurtigt betale det tilbage. Så slipper du også for at betale en masse for renter og andre ekstra udgifter, og kan bruge penge på det, du har lyst til. I disse situationer har du ikke mulighed for at vente med at købe den bestemte ting, du har udset dig, og derfor er det en god idé at slå til med det samme. 

Du har akut behov for renovering 

Det må være en hver boligejers værste mareridt at komme hjem til sprængte vandrør, utætheder i taget, et smadret vindue, eller andre skader i hjemmet. I sådanne situationer er der ikke meget, du kan gøre, og skaden skal repareres hurtigst muligt. Det gælder om at reagere hurtigt, hvis du eksempelvis har en vandskade, så den ikke bliver værre med tiden.

Selvom det altid er en god idé at have sat penge til side til uforudsete udgifter, kan du blive overrumplet. Har du ikke rum i økonomien til at betale den uventede regning, kan det være en god løsning at tage et lån. Når skaden er udbedret, kan du gennemgå din økonomi og beslutte, hvor du kan finde pengene fra næste måneds budget. Måske skal der stryges en biograftur, eller indkøbet af nye sofapuder kan vente lidt endnu. 

Du har spottet et godt tilbud 

Måske har en kollega eller en god ven fortalt dig om en skøn ferie, de har været på, som ikke kostede alverden. De fortæller dig, at den gode pris skyldes, at man skal slå til lang tid i forvejen. Normalt køber du først din ferie langt senere, men du synes, det lyder som et godt tilbud.

Godt nok har du ikke pengene endnu, fordi du ikke har for vane at bestille din ferie så tidligt. Her kan det være en god løsning at låne nogle få penge, som du får mere ud af, end hvis du booker rejsen senere.