4 gode råd til en stressfri sommerferie

4 gode råd til en stressfri sommerferie

2. november 2022 0 Af Martin Hansen

Mange begår den fatale fejl, at de bruger deres sommerferie på praktiske opgaver og projekter og helt glemmer at slappe af. Det betyder, at når de så er tilbage på arbejde, så har de slet ikke tanket ny energi. Det føles faktisk helt som om, at man slet ikke har haft ferie overhovedet. Det er derfor vigtigt, at man som minimum bruger en lille del af sin sommerferie på at få slappet ordentligt af.

Vi har derfor her samlet vores 4 bedste tips til en stressfri sommerferie.

Afstem forventninger

Hvis du skal afsted på ferie med nogle venner eller familie, er det vigtigt at I afstemmer, hvordan ferien skal være. Det nytter ikke noget, at du har brug for at ligge i en liggestol en uge i træk, men alle andre vil rundt på museer og på shopping hele tiden. Husk at være ærlig over for dig selv. Hvis du holder ferie med familie, kan det være en idé at fordele tid alene de voksne imellem. Den ene kan så hygge sig med børnene i nogle timer, imens den anden kan lave hvad han eller hun har lyst til.

Giv dig selv mulighed for at holde fri

Det er ikke rigtigt ferie, hvis du konstant skal læse mails og være tilgængelig på telefonen. Det er derfor vigtigt, at du husker at holde ferie, når du har ferie. Sæt autosvar på dine mails, viderestil din telefon eller sluk helt for den. Det handler om at du skal have tankerne væk fra arbejdet, så du kan få slappet ordentligt af og blive klar til nye dage på kontoret – og det kan du altså ikke, hvis du ikke får lagt arbejdet til side i din ferie. Det kan være svært, men det er det hele værd.

Lav lige det, du bedst kan lide

Ferien er lige præcis det tidspunkt, hvor du har tid til det, du allerbedst kan lide. Du kan og bør lave lige præcis det, du gerne vil – og her er der mange muligheder. Hvis du gerne vil ud at opleve verden, så er det bare at få bestilt nogle flybilletter og et hotel. Hvis du gerne vil dyrke din hobby, kan du enten blive hjemme eller måske endda tage på højskole kurser med fokus på dine interesser, f.eks. dans, vandring, undervandsjagt eller noget helt fjerde. Hvis du i stedet gerne vil nyde de varme temperaturer og ud i vandet, så er det bare at booke en badeferie. Det er dig, der bestemmer.

Sæt tempoet ned

I hverdagen foregår tingene i et rimelig højt tempo, så du skal passe på, at din ferie ikke kommer til at foregå i samme tempo. Ferien er nemlig det tidspunkt, hvor du har tid og mulighed for at tage tingene som de kommer og lave tingene i dit eget tempo – og det er generelt meget sundt lige at sænke tempoet. Sov længe, spis morgenmad sent, gå rundt i nattøj hele dagen eller læg dit ud i solen med en god bog eller podcast. Gør tingene i dit eget tempo.