5 tips til at håndtere personlig økonomi i 2022

5 tips til at håndtere personlig økonomi i 2022

17. januar 2022 0 Af Admin

Hvis du har et nytårsfortsæt om at blive bedre til at håndtere din personlige økonomi, er du landet det rette sted. Nedenfor kan du få fem gode tips til at håndtere dine økonomiske midler på bedre vis.

Få et sundt forhold til din økonomi

Hvis du bliver utilpas, når du skal tjekke din netbank, er du ikke den eneste. Flere danskere lider af finansfobi. Der er ikke direkte tal på hvor mange der lider af denne fobi. Tidligere tal fra Storbritannien angiver at op til halvdelen af briterne lider af det i større eller mindre grad. I Norge kalder de det for den skjulte folkesygdom.

Foto: Pixabay

Hvis du også har svært ved at tjekke din økonomi, er dit første skridt at håndtere denne udfordring. Der findes nu mange apps, der hjælper dig med at administrere din økonomi ordentligt, så det hele skal nok gå i orden!

Overvej at handle med aktier

Er 2022 året hvor du skal handle med aktier? Mange danskere kastede sig ud i dette eventyr for første gang sidste år, og er du endnu ikke nået dertil, er det måske blevet tid til det. Der er mange, som investerer i aktier, for at føle sig bedre stillede i forhold til når de fx skal på pension. Selv hvis du føler at du ikke forstår aktier, kan du bruge internettet til at lære om dem og komme i gang.

Download en app til dit budget

Der findes mange forskellige mobile apps til at få et overblik over dit budget. Du kan endda bruge MobilePay til det formål. Lidt ligesom det første punkt med finansfobi, er der også mange, som undgår at kigge på hvor pengene ender henne. Hvis man ikke ved det, er der ingen grund til dårlig samvittighed. Eller er der? Den eneste måde du kan håndtere din økonomi er at have kendskab til dine udgifter. Det kan du få et overblik over med Mint, MobilePay, eller en helt tredje app.

For Resten

Tal har tidligere vist at for hver gang der bruges 1000 kroner i en dansk hustand, går 121 kroner af dem til fødevarer. Det siges at danskerne i gennemsnittet bruger omkring 150.000 kroner om året på mad. Derfor er det en stor del af din økonomi, og der er mange penge at spare.

I Danmark siges det at hver sjette dansker bruger apps til at undgå madspil, og en af dem hedder For Resten. Den er udviklet af Forbrugerrådet, og giver dig gode ideer til at bruge alle dine råvarer og rester fra morgen, middag og aften.

Få styr på abonnementerne

Mange abonnementstjenester koster under 100 kroner. Her tænker vi på Netflix, Spotify, HBO Max og lignende. Den lave månedspris gør at vi ikke lægger mærke til dem, men det kan hurtigt hobe sig op. Kig derfor gerne på dine månedlige udgifter og overvej at skære ned på dem, som du ikke bruger eller har behov for.

Det handler om de små ting

Som du kan se handler det ofte om ting du sikkert allerede kender til. Læg et budget, få et overblik, reducer dine udgifter og brug dine penge smartere.