Alletiders mest populære cocktailklassikere der stadig holder

Alletiders mest populære cocktailklassikere der stadig holder

1. september 2023 0 Af Martin Hansen

Mixologi må siges at være det tætteste, vi kommer på studiet, skabelsen og nydelsen af farveriges cocktails. Og dem er der rigtig mange af. Nye, hippe kombinationer træder frem på bardisken hver dag med smagsvarianter, der forfører ganen. Betyder det så, at de gamle, velkendte drinks forsvinder ud af bagdøren? Slet ikke. Faktisk er der en række cocktails, en samling hyldede evergreens, hvis cocktail opskrifter sikrer dem en plads i evigt spotlys. Her kommer fem evigglade og skønne blandinger, du helt sikkert kender, og som sandsynligvis allerede havde været her længe, da du skulle lære at gå.

Martini – elegance på glas

Denne klassiske klare cocktail kom til verden sidst i det 19. århundrede. Med sin sprøde, rene smag er den her cocktail et godt bud på en tidløs og sofistikeret sanseoplevelse. Uanset om den laves med gin eller vodka, er der en noget smukt ved den enkelhed, den fremstår med. Martinien hører absolut til blandt det bedste, livet har at byde.

Old Fashioned – whiskey og nostalgi

Old Fashioned er din cocktail, hvis du også elsker at læne dig tilbage og mindes. Opskriften har sine rødder tidligt i 1800-tallet, hvor en god drink var ganske ukompliceret i sammenligning med nutidens alenlange opskrifter. Denne gyldenbrune cocktail består af en blanding af rye whiskey, sukker, lidt bittert og citronskal. I sin enkelhed formår Old Fashioned at fylde din mund med smag og omfavne dig med masser af whiskey-varme.

Negroni – en bittersød koncert

Den flammende røde Negroni drink stammer fra Italien. Firenze for at være mere præcis. I det tidlige 1900-tal fandt man i støvlelandet på at kombinere sød vermouth, gin og Campari, og resultatet var intet mindre end en symfoni af syndigt god smag. Samspillet mellem den intense smag og dybrøde farve har gjort Negronien til en kendt og elsket sursød cocktail.

Margarita – solstrålernes drik

Når du har pakket strandtasken, stråhatten på plads og solbrillerne på næsen, er du klar til at ramme strandbaren, hvor det eneste rigtige i glasset er en Margarita. Denne solgule cocktail har været en strandfavorit siden 1930-erne og består som bekendt af tequila, triple sec og limesaft. Margaritaen vil være her, så længe mennesker nyder solen i strandkanten.

Mojito – cubansk grøn magi

På et øjeblik føres du direkte til Havanas pulserende gader, hvor solen skinner og stemningen emmer af Caribien. Mojitoen stammer fra Cuba, men der er stor usikkerhed omkring, hvornår det blev skabt. Nogle mener, at det var allerede i 1500-tallet. Andre hævder, at der gik to-trehundrede år mere, før Mojitoen, som vi kender den i dag, blev lavet første gang. Det gør heller ikke så meget. Hovedsagen er, at vi i dag kan nyde den perfekte blanding af hvid rom, rigeligt med mynte, limesaft, sukker og danskvand.

Skål på klassikerne – må de for evigt stortrives sammen med nye og flygtige stjerner på scenen.