Gør-det-selv-projekt: Sådan istandsætter du en gammel guitar, så den bliver som ny

Gør-det-selv-projekt: Sådan istandsætter du en gammel guitar, så den bliver som ny

26. februar 2021 0 Af Redaktionen

Sponsoreret indhold

Det er blevet (om muligt) endnu mere populært at lære et instrument i disse tider. Rigtig mange har haft en gammel guitar stående, som endelig skulle aktiveres lidt, og så skulle der læres at spille guitar.

Har guitaren fået lov til at stå for længe, vil den dog kunne bruge en kærlig hånd, før den får den lyd, den fortjener. I denne guide kommer vi med nogle konkrete råd til, hvad du kan gøre for at give din gamle guitar lidt nyt liv.

1) En god rengøring

Her arbejder vi ikke så meget med lyden, men det giver naturligvis også noget, at guitaren står så flot som muligt. Her handler det om at finde noget godt pudsemiddel til guitaren, en god klud og så give guitaren den store tur.

2) Olie til gribebrættet

Gribebrættet kan godt gå hen og blive lidt mat i farven, hvis det er blevet tørt. Det kan både ødelægge spilbarheden på guitaren, men det kan på sigt også ødelægge guitaren helt og aldeles. Derfor skal man af og til (særligt efter den kolde tid) give gribebrættet noget gribebrætsolie.

3) Friske strenge

Her vil du opleve den absolut største forskel. Når du skifter guitarstrengene får guitaren en meget mere frisk lyd. Man anbefaler typisk, at man skifter strenge to til fire gange om året, lidt afhængtigt af, hvor meget man spiller på den.

4) Ny sadel og bro

En guitarsadel er den, strengene bliver holdt oppe af nede ved klanghullet, hvor en guitarbro er den, der holder strengene oppe ved hovedet. Hvis guitaren er meget gammel, kan det give et bedre fundament til strengene, hvis man skifter disse.

5) Justering

Her kommer vi over i den lidt mere komplekse del, men det kan gøre en verden til forskel for en guitar, om den er justeret korrekt eller ej. Her justerer man, hvordan strengene ligger ift. gribebrættet – altså om de ligger meget højt eller meget tæt på gribebrættet.

6) Tilbehør

Som prikken over i’et kan man købe lidt ekstra tilbehør, som kan være rigtig fedt, når man skal begynde at bruge guitaren. Herunder lister vi noget af det, som man typisk vil blive rigtig glad for, når man skal lære at spille guitar.

  • Guitartuner
  • Capo
  • Plektre
  • Nodebøger
  • Rem
  • Taske/kasse